Henrik Ibsens skrifter

Jeg erindrer ikke om jeg i mit sidste brev fortalte Dem at jeg agtede at afrejse til Tyrol? Under alle omstændigheder befinder vi os nu her, i denne dejlige egn, hvor vi ​tilbragte sommeren 1868 på tilbagerejsen fra Italien, og hvor vi denne gang agter at forblive indtil slutningen af denne måned.

Idag tilskriver jeg Dem fordi jeg begynder at befinde mig i pengeforlegenhed, og beder Dem derfor bevise mig den store godhed at sende mig 150 Thaler preussisk.(​For vekslingens skyld vilde jeg være Dem meget taknemmelig, hvis jeg kunde erholde sedler ikke større end på 10–20 Thaler pr: stykke.) Min ​regnskabsbog har jeg ladet blive tilbage i Dresden, og jeg ved således ikke for øjeblikket om jeg har nogen slags adkomst til at trække et så stort beløb hos Dem; men jeg stoler på Deres venlighed, og i ethvert fald skal vort mellemværende snart igen blive bragt i ballance.

Jeg kan nemlig melde Dem at jeg nu har tilendebragt 2den del af ​trilogien.

Faksimile

Første del: «Julian og visdoms-vennerne», skuespil i 3 akter udgør omtrent 100 sider trykt; den anden del, som jeg nu renskriver, «Julians frafald», skuespil i 3 akter, er af et lignende omfang. Det tredje stykke, «Julian på kejserstolen», blir i 5 akter, og er så betydelig forberedt at det vil gå ulige hurtigere fra hånden end det foregående. Hvad der er færdigt danner et afsluttet helt for sig, og kunde godt udgives særskilt; men for det samlede indtryks skyld holder jeg det dog for hensigtsmæssigt at alle tre stykker kommer på engang. ​Skulde De være af en anden mening, håber jeg De lader mig det vide.

Jeg ved ikke om De har læst en række ​feuilletoner over den nyere dansk-norske literatur i «Hamb: Corresp:» af Adolf Strodtmann? Er det sandt, hvad literære folk i Tyskland har sagt mig, nemlig at ​danske blade (man har specielt nævnt «Fædrelandet») har taget til genmæle imod disse så velvillige og rosende skildringer? Hvis dette ikke beroer på en misforståelse og De ved lejlighed skulde se Dem istand til at kunne skaffe mig de pågældende nummere, vilde jeg være Dem særdeles taknemmelig.

Fra min gamle ven Jonas Lie har jeg havt et langt ​brev; men om der er noget ​nyt arbejde i vente fra hans hånd, derom taler han ikke. Til vor ​tusendårs-fest havde jeg

Faksimile

skrevet et længere digt, der, efter anmodning fra festkomiteen, var stillet til dens disposition; men da det kom til stykket ​vovede de fejge karle ikke at lade det oplæse! Værdige efterkommere af den gamle ​heltekonge!

Nu er vel ​udstillingen i sin fulde gang, og København overfyldt af fremmede? Har De anledning dertil beder jeg Dem hilse ​Brandes. Ligeså P. Hansen og alle andre gode venner. Direkte frembærer jeg de hjerteligste hilsener til Dem selv og til Deres søn.